Forstå VARK læringsstilene og deres betydning
VARK-modellen opdeler læringspræferencer i fire hovedkategorier: visuel, auditiv, læse/skrive og kinæstetisk. Tanken er, at elever tilegner sig viden på forskellige måder, og at nogle har lettere ved at forstå nyt stof, hvis det præsenteres visuelt med billeder eller diagrammer. Nogle lærer lettere ved at lytte til forklaringer eller diskutere emnet, mens andre foretrækker læsning og notatskrivning. For nogle er det afgørende, at de kan være fysisk aktive og selv arbejde med materialet for at forstå indholdet. I en klasse kan det være en udfordring at imødekomme alle disse behov på én gang. VARK-modellen giver et fælles sprog til at tale om forskelle i læringspræferencer og kan støtte lærere i at tænke over, hvordan undervisningen tilrettelægges, så flere elever oplever at blive mødt på deres foretrukne måde.
Sådan adskiller læringsstile sig i praksis
VARK-baseret læring
tager højde for alle fire læringspræferencer. Visuelle elever lægger hurtigt mærke til diagrammer på tavlen, farver og grafiske forklaringer. De husker ofte indholdet bedre, hvis det er præsenteret tydeligt med billeder eller skemaer. For auditive elever er det især lærerens mundtlige forklaringer eller klassediskussioner, der sætter sig fast. Elever, der foretrækker at læse og skrive, tager ofte noter og læser gerne op, både i timerne og hjemme. Kinæstetiske elever har brug for at være aktive, prøve tingene selv eller engagere sig fysisk med materialet for at forstå stoffet. I en typisk matematiktime vil nogle elever forstå et begreb ved at følge med i et eksempel på tavlen, mens andre først får styr på regnereglerne, når de selv arbejder med opgaverne. Den, der lærer gennem at lytte, kan have gavn af en mundtlig gennemgang, mens en elev, der trives med hands-on aktiviteter, lærer mere ved at bruge brikker eller andre konkrete materialer. Undervisning, som kun lægger vægt på én tilgang, rammer sjældent alle elever lige godt.
Valg mellem individuelle og blandede tilgange
Lærere står ofte over for valget mellem at tilpasse sig den enkelte elevs læringspræferencer eller at bruge en mere varieret tilgang, hvor flere læringsstile bringes i spil på samme tid. Nogle vælger at præsentere opgaver i forskellige formater, så eleverne kan arbejde på den måde, de foretrækker. Andre skifter mellem forskellige præsentationsformer i løbet af undervisningen for at give alle elever mulighed for at lære på flere måder. I en klasse vil der næsten altid være både elever, der foretrækker samtale, og andre, der hellere vil læse sig til forståelsen. Derfor vælger mange lærere at kombinere forklaringer, visuelle elementer, gruppearbejde og praktiske aktiviteter. På den måde får eleverne mulighed for at opleve forskellige tilgange, hvilket kan udvide deres repertoire af måder at lære på og støtte dem i at udvikle nye strategier.
Forskellige læringsstile i gruppearbejde – et hverdagseksempel
Forestil dig en gruppe elever, der arbejder med emnet energiforbrug i hjemmet. Den visuelle elev vælger at tegne et diagram over strømforbruget i forskellige rum. Den auditive elev foreslår en diskussion om, hvad gruppen har lært, mens læse/skrive-eleven skriver en tekst om, hvordan man kan spare på strømmen. Den kinæstetiske elev går i gang med at måle strømforbruget med et wattmeter. Når gruppen samler deres resultater, kan de se, hvordan de har lært gennem forskellige tilgange. For eksempel kan de beregne, hvad det koster at have en LED-pære tændt i 5 timer om dagen i en måned: 5 timer × 30 dage × 7 watt (for en typisk LED-pære) = 1.050 watt-timer eller 1,05 kWh. Med en elpris på 2,40 kr. pr. kWh koster det omkring 2,52 kr. om måneden. Her arbejder gruppen både med tal, diskussion, illustrationer og tekst, og alle får mulighed for at anvende den tilgang, de hver især foretrækker.
Fordele og begrænsninger ved at følge VARK-modellen
En væsentlig fordel ved at bruge VARK-tankegangen er, at den skaber opmærksomhed omkring, at elever lærer på forskellig vis. Det kan gøre det lettere for læreren at variere undervisningen og skabe mere engagement. Når flere læringsstile tages i brug, oplever flere elever, at de bliver set og forstået. Det kan dog være tidskrævende at tilrettelægge undervisningen, så alle stilarter kommer i spil hver gang. Desuden passer ikke alle emner lige godt til alle tilgange, og nogle gange kan variation i sig selv være det, der giver mest mening. Forskning peger på, at det kan styrke elevernes læring, hvis de nogle gange bliver præsenteret for nye måder at lære på, frem for kun at arbejde med deres foretrukne stil. Derfor kan det give god mening at blande tilgange, så eleverne ikke kun holdes fast i én metode.
Praktiske overvejelser for valg i klasselokalet
Lærere skal ofte prioritere mellem oplæg, skriftlige opgaver og praktiske øvelser. Tiden er begrænset, og der vil altid være elever, der foretrækker forskellige måder at lære på. Mange vælger at variere undervisningsformen fra time til time eller at kombinere et mundtligt oplæg med øvelser, hvor eleverne selv er aktive, eller med opgaver, som kræver skriftligt arbejde. Det er også muligt at lade eleverne selv vælge mellem flere forskellige måder at løse en opgave på. Når eleverne oplever, at deres foretrukne læringsform bliver brugt, kan det styrke deres motivation. Samtidig kræver det, at læreren har forberedt opgaver i flere versioner og kan vejlede eleverne i at prøve nye måder at lære på, når det giver mening. Nogle gange kan det være en hjælp at stille opgaver, hvor eleverne bevidst skal prøve en anden tilgang, end de plejer.
Overvejelser ved valg af læringsstil i digitale materialer
Digitale undervisningsmaterialer giver nye muligheder for at tilpasse præsentationen til forskellige læringspræferencer. Mange digitale platforme tilbyder både videoer, lydfiler, interaktive øvelser og tekstbaserede forklaringer. På den måde kan flere forskellige tilgange indgå i samme opgaveforløb. Én elev vælger måske at se en video, mens en anden foretrækker at læse instruktionen, og en tredje løser en opgave, hvor man skal prøve sig frem. Dog kan det store udvalg af muligheder også gøre det sværere for nogle elever at vælge. Her kan det hjælpe at guide eleverne til at prøve forskellige typer af materiale, så de både lærer at vælge bevidst og får mulighed for at opdage, hvad der fungerer godt for dem i forskellige sammenhænge. VARK-modellen kan på den måde bruges som inspiration til at skabe mere fleksibel og differentieret undervisning, hvor eleverne bliver støttet i at udvikle forskellige læringsstrategier.